Halloween for børn d. 4. november kl. 18.00 i Hørby kirke

Det bliver uhyggeligt, når Hørby kirke inviterer til halloween for børn og barnlige sjæle. Aftenen omfatter blandt andet en mørkevandring i Hørby hvor vi skal se, om der er spøgelser på spil. Der bliver også tid til et besøg på kirkegården for at kigge på gravsten. Deltagerne opfordres til at bidrage til uhyggen gennem diverse udklædninger såsom hekse, vampyrer og skeletter. Der sluttes af i kirken med en gudstjeneste i stearinlysets skær. Arrangementet slutter kl. 19.30.

3. december kl. 19.00 i Hørby kirke: Mariagerfjord Kammerkor

Vær med til at synge julen ind med denne festlige korkoncert. Mariagerfjord Kammerkor synger et bredt repertoire lige fra klassiske korværker til popnumre under ledelse af dirigent Morten Bunk

Strikkeklub

Vi holder strikkepause fra den 14. april og frem til opstart igen den 1. september kl. 19. Der er strikkeklub hver 14. dag i sognehuset, og man møder bare op.

På strikkeklubbens vegne

Else Lund tlf. 27855787

Brætspilscafé i sognehuset

Brætspil for voksne og større børn.

Brætspil har altid været en populær aktivitet blandt mennesker i alle aldre. Uanset om det er en hyggelig familieaften eller et socialt tidsfordriv med venner, er brætspil en fantastisk måde at skabe minder og udfordre dine strategiske færdigheder.

I efteråret vil vi introducere en række af de klassiske og nyere brætspil og udforske, hvad der gør dem så populære. Vi starter ud med spil der er en smule mere komplicerede end Ludo og Matador, men bare rolig, alle kan være med.
Vi regner med at spille nogle af disse brætspil i løbet af efteråret: Carcassonne, Catan, Codenames, Dixit, Love Letter, Partners, Sequence, Splendor og Ticket to Ride, men hvis der er stemning for andre spil justerer vi bare planen.

Vi mødes mandage klokken 19 i Sognehuset, 8. september,  6 oktober og 3 november. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

Vil du vide mere?
Spørg Ole Primdahl på 23 31 19 72.